Sven arbejder i værkstedet

Lær at mestre de årtusinder gamle reliefteknikker; Repoussé & Chasing.

Ønsker du en opgradering, eller leder du efter en ny krea-hoppy, så kom og fordyb dig i et virkelig interessant kunsthåndværk.

Disse kurser er blandt de få åbne kurser i Norden,
hvor der undervises i dette særlige dekorationshåndværk.
Jeg har plads til 6 kursister pr hold.
Kurserne afholdes i den første weekend, i hver måned.
På kurset du lære alt det grundlæggende.
Alle kurser afholdes på mit værksted
i virksomhedsfælleskabet Grobund, tæt ved Ebeltoft.
Jeg har det hele klar til dig; kobberplader du kan øve dig på,
og et komplet værktøjssæt, som du kan købe med hjem.

Se aktuelle kurser
Aktuelle kurser

Kurser i dekorationshåndværket, Repoussé & Chasing hos kunsthåndværkeren Sven-Henning Gunner-Svensson.

Repoussé & Chasing

Repoussé & Chasing

Repoussé & Chasing er et af menneskets ældste dekorationshåndværk, men i vores del af verden, er der kun ganske få udenfor det profesionelle miljø der mestre dem. I årtusinder har disse teknikker, der komplimenterer hinanden, været brugt til at skabe skulpturelle kunstværker i bløde metaller som kobber, messing, guld, sølv og bronze. Fra Tut-Ankh-Amons gyldne dødsmaske og jernalderens Gundestrupkar, til blomsterdekorerede sølvtekander i 1800-tallet og selve Frihedsgudinden i New York. Overalt i historien har teknikkerne været brugt til at puste liv, elegance, og unik detaljerigdom i metallet.

Tilmeldinger lige nu
5 hold 0 tilmeldt 30 ledige
5.000 kr. pr. deltager 12 timer, 2 dage med 2x3 timer pr dag.
Se hold
Sven-Henning Gunner-Svensson i værkstedet
Mød Sven

Kunstsmedemester
Gunner-Svensson

Jeg har i mere end 30 år, indtil for et par år siden, haft firmanavnet Hvide Horse Armoury. I alt den tid var min altoverskyggende passion at smede pladerustninger efter mål, efter historiske emner fra middelalderen og så vidt muligt, på historisk vis. *se link forneden.
Jeg var sideløbende med værkstedsarbejdet, dybt engageret i reenactment, hvor det overvejende handlede om at formidle, og undervise i håndværket.
At være rustningsmager er en alsidig bestilling, der indeholder både koldt og varmt pladearbejde, reliefteknikker kaldet Repoussé & Chasing, indgravering og meget mere. Men - langt hen af vejen handler det om skulpturel formgivning af plader.
Jeg har i de senere år vendt mig mod andet smedearbejde og har derfor ændret mit firmanavn til Kunstsmedemester Gunner-Svensson. Nu ligger fokus på formgivning af plader i forskellige metaller. Jeg krydre så at sige de mange års erfaring, med en praktisk og kunstnerisk vinkel, så jeg får dækket mit behov for at skabe unika’er i en kreativ process.
Alt dette er grundlaget for min erfaring, og det er det jeg gerne vil give videre på mine kurser.
Jeg købte mig ind i virksomhedsfælleskabet Grobund, da det at være bevist om hvordan vi agerer i verden, og hvordan vi bruger den er hovedtanken i fælleskabet, - noget der optager mig meget. Blandt andet hvordan vi genbruge materialer. Dels fordi det for mig er en selvfølgelighed at være miljøbevist, men i høj grad også fordi, der i mange gode og bedagede materialer, ofte gemmer sig fascinerende tegn fra tiderne der var.

Jeg ønsker at dele min håndværksmæssige kunnen,
fordi det er essentielt for bevarelse af håndværket.
▶ Se videoen på YouTube The John Harington Armour
Kontakt

Har du spørgsmål til kurserne, tilmelding eller særlige ønsker, er du velkommen til at kontakte værkstedet.